Vi ønsker at tage fuldt ansvar for det aftryk, som vores services efterlader på naturen. Derfor har vi indgået et samarbejde med ClimatePartner, som assisterer os i kontinuerlige emissionsberegninger af vores samlede mængde CO2 udledning. Det betyder at vi ved årets udgang har klimakompenseret 100% for vores leveringer i både 2020 og 2021. Vores kompensation foregår gennem støtte til et Gold Standard Certificeret Projekt i Madagascar, som skal sikre rent drikkevand til de lokale i landområderne. Kun fem procent af befolkningen i landdistrikterne på Madagaskar har adgang til rent drikkevand. Resten får deres vand fra håndgravede og lavvandede brønde, som ofte er forurenet. Det medfører blandt andet diarré, som særligt for små børn kan blive en sygdom med fatale konsekvenser. Gennem projektet er der opsat vandforsyning med solpumper. Vand fra ægte og dybtborede brønde pumpes i højtliggende vandreservoirer, som erstatter behovet for at koge vand. Dette reducerer CO2-udslip, forhindrer skovrydning og mindsker risikoen for dødelige vandbårne sygdomme.

Læs om projektet vi støtter på Madagascar her:
https://fpm.climatepartner.com/tracking/15890-2104-1001/en

Eller se video her:
https://www.youtube.com/watch?v=77MvEYmtMZA